História
MIN VILDE REJSE
For cirka et år og tre måneder siden blev jeg sluppet løs på banen i Greve Golfklub og modtog mit banekort. Jeg blev fuldstændig bidt af sporten og er stadig lige så grebet af den. Præcis 11 måneder efter modtagelsen af mit banekort, havde jeg officielt en runde i 65 slag (-7) i Greve Golfklub fra gul tee.
Akkurat én måned efter min 65’er havde jeg nået +handicap.
JEG ER EN MEGET ÅBEN PERSON
der ikke er bange for at kaste mig ud i nye udfordringer. Mit fokus som golfspiller, ligger ikke i hvor langt jeg kan komme ned i handicap. Men mere på hvordan jeg kan forbedre mig mest muligt, hver gang jeg har en kølle i hånden.
Jeg tror på, at min fortid som elitebadmintonspiller har gavnet mig gevaldigt, når det gælder mentalitet. Jeg ved, at der både er op- og nedture. Det er nemlig en af de ting, der giver mig utroligt meget blod på tanden – tanken om, at der nok skal komme en ny dag, som er anderledes. Jeg elsker de små mind games, jeg møder ude på banen; det dræber mig ikke. Tværtimod driver det mig mere til at præstere.
Jeg tror nemlig, at en af mine store styrker ligger oppe i hovedet. Jeg har altid haft et stærkt fightergen, når det virkelig gælder, men jeg har samtidig været god til at ryste nederlag af mig og fortsætte.
Mit første år som golfspiller har været fuldstændig fantastisk. Jeg har opnået mange ting og lært en masse nye mennesker at kende. Netop dette år giver mig lysten til at fortsætte og forbedre mig hver eneste dag.
DIN HJÆLP ER
økonomisk støtte til min næste sæson. Hvor mit udgangspunkt er, at deltage i så mange juniorranglisteturneringer som muligt. Jeg vil kæmpe mig op på ranglisten og levere nogle gode resultater. Jeg vil gerne præstere under pres, prøve kræfter med anderledes situationer og udfordre mig selv. Jeg kunne også godt tænke mig at deltage i nogle ECCO Tour-turneringer for at finde ud af, hvad det går ud på, og få lov til at dyste mod de dygtige gutter.
profile.php?id=100076804890804
lukas_vittov